Header menu

Du er her

Case: En daginstitutions erfaringer

Læs en model-case om, hvordan Arbejdsmiljø København og en daginstitution arbejdede med den sociale kapital med fokus på trivsel

Denne case er en fiktiv model-case, som bygger erfaringerne med forløb på forskellige, virkelige institutioner.

Faglige og sociale udfordringer på arbejdspladsen betød, at daginstitutionen Det Gyldne Bjerg valgte at arbejde med den sociale kapital. Arbejdsmiljø Københavns konsulenter fungerede som støtte og facilitatorer i forløbet, og kom med input og gode ideer, når det var nødvendigt.
Læs her om forløbet:

Udfordringer med højt fravær og samarbejdsproblemer

Det Gyldne Bjerg havde i en periode haft et højt fravær og oplevede en træthed i personalegruppen og en mistænkeliggørelse af hinanden. De var på vagt over for hinanden og hurtige til at forsvare hver deres synspunkter og holdninger i stedet for at lytte til hinanden.

Fokus på kerneopgaven

Det Gyldne Bjerg ønskede at styrke trivslen og nærværet, og de startede med at fokusere på kerneopgaven. De valgte et mantra, som lød: ”Vi går ikke på arbejde for at trives, men for at løse en fælles opgave. Når vi samarbejder godt om det, trives vi.” Dette mantra nåede de frem til på et pædagogisk dag, hvor de tog temaet op og fik drøftet, hvordan de ville arbejde med det.

Første skridt var derfor at finde en fælles forståelse af kerneopgaven. Fra at se opgaven som det at male eller synge med børnene, skifte bleer osv., fik de løftet blikket til nogle fælles, overordnede mål om at understøtte udviklingen af selvstændige, kompetente samfundsborgere. Med dette mål, blev det pludselig tydeligere, hvilke aktiviteter der var understøttende for at nå det, og hvordan de skulle udføres for at være understøttende. Uanset om det var at synge med børnene, tage på tur eller stå for et fælles måltid, fik aktiviteten nu karakter af den enkeltes bidrag til den fælles opgave.

Overblik og gennemsigtighed på arbejdspladsen

Målet var, at alle vidste, hvem der gjorde hvad, hvordan de gjorde, og hvorfor de gjorde det. På stuerne kneb det dog med det fælles overblik, og trioen så derfor en opgave i at sikre gennemsigtighed og god kommunikation i huset – både internt på stuerne, mellem stuerne og mellem lederen og trioen og resten af medarbejderne.

Trioen havde også fokus på, hvordan beslutninger blev truffet og meldt ud. De spurgte sig selv: Er selve beslutningen med til at skabe tillid? Er måden, den bliver kommunikeret, med til at skabe tillid? Kan beslutningen opfattes som meningsfuld, ordentlig og retfærdig?

Gevinsterne var mange

Resultatet af processen blev, at personalet fik en langt større fornemmelse af integritet. De vidste, hvad Det Gyldne Bjerg stod for, og hvordan de selv og kollegerne hver for sig og sammen var med til at understøtte den fælles opgave. De fik også opbygget en gensidig tillid, som betød, at de i højere grad havde lyst og mod til at gå til hinanden med ideer og spørgsmål, som så igen var med til at styrke kvaliteten. De oplevede at kunne drage nytte af hinandens erfaringer. De blev også bedre til at se, hvornår de kunne støtte hinanden med personale på stuerne, og hvordan de kunne spare ressourcer ved at overtage hinandens overskydende materialer. De fik bugt med fraværsproblemet, og så fik de en bedre økonomi, større trivsel og flere tilbagemeldinger om tilfredse forældre.