Header menu

Drøftelse af TU-resultater i ledergruppen

Trivselsundersøgelsen er vigtig at drøfte i ledergruppen af flere væsentlige grunde:
  1. Det er en obligatorisk anledning til at sætte ledernes egen trivsel på dagsordenen
  2. Det er ledergruppens opgave at støtte og hjælpe hinanden med at håndtere udfordringerne i de enkelte enheder
  3. Det er i ledergruppen, at man kan sætte en fælles kurs på tværs af organisationen og arbejde mere strategisk eller forebyggende med udvalgte udfordringer.

Formålet med drøftelsen i ledergruppen er både at håndtere udfordringer sammen, men også at styrke den psykologiske sikkerhed i ledergruppen. På den måde får I løst en aktuel vigtig arbejdsopgave på kvalificeret vis, og samtidig styrker I fundamentet i ledergruppen, som skal sikre, at I ikke står alene med udfordringer og usikkerhed, men at I rækker ud efter hjælp og i fællesskab får taget vare på såvel opgaver som hinanden.

Læs mere om ledertrivsel, psykologisk sikkerhed og ledergruppen som det afgørende knudepunkt.

Se inspirationsspørgsmål til drøftelse i ledergruppen nedenfor:

Trivslen i ledergruppen - spørgsmål til fælles refleksion

  • Genkender vi billedet af trivslen i vores ledergruppe i trivselsrapporten?
  • Hvor er trivslen høj? Hvor er den lav? Hvor har den flyttet sig siden sidst? Hvordan ser spredningen ud? Hvad handler det mon om?
  • Er der noget, der har akut karakter og kræver handling her og nu?
  • Hvilke temaer vil vi først arbejde videre med og hvorfor?
  • Hvordan vil vi arbejde videre med dem? Kan det tænkes sammen med andre fokusområder/indsatser, vi er i gang med?
  • Hvad skal der til, for at vi faktisk får talt om det, der er vigtigst og som gør den største forskel for vores trivsel fremadrettet?
  • Hvilke rammer og evt. hjælp udefra er der behov for?  

Lav klare aftaler omkring den videre proces

Trivslen i de enkelte enheder

– tag fx en runde á 10 minutter pr. person:

  • Hvordan ser det ud med trivslen i min enhed?
  • Hvad er jeg glad for?
  • Hvad ser jeg som det mest kritiske?
  • Hvordan arbejder jeg videre med tillidsvalgte og personale?
  • Hvad vil jeg gerne have sparring eller hjælp til?
  • Hvordan kan I bedst støtte mig og være hjælpsomme kolleger i denne situation?

Lav konkrete aftaler med hinanden om sparring, opfølgning mv.

Trivslen på tværs af organisationen

  • Er der noget, vi skal være opmærksomme omkring på tværs af enhederne?
  • Hvilke temaer er det vigtigt, at vi sætter en fælles kurs i forhold til?
  • Hvordan kan vi arbejde forebyggende og strategisk med udvalgte temaer, så trivslen stiger på den længere bane?
  • Er der noget, vi skal lede opad?
  • Er der noget, vi skal have hjælp til udefra til?
  • Hvilke fælles udmeldinger er der brug for til MED, personale mv.

Lav konkrete aftaler om det videre forløb

ARBEJDSMILJØ KØBENHAVN

Enghavevej 82
2450 København SV

Tlf. 3366 5766
amk@kk.dk
EAN: 5798009288066
 

Tilgængelighedserklæring

 

HOTLINES

Ring til

3366 5766

Tidlig Indsats / tast 1

Arbejdsmiljølinjen / tast 2

 

Nyhedsbrev

Arbejdsmiljøbrevet