Header menu

Du er her

Elastiktræning på arbejdspladsen

En simpel træningsform med hurtige resultater

Ønsker I at styrke bevægelsesapparatet og forebygge spændinger i kroppen, så er elastiktræning en nem og simpel træningsform, hvor alle på arbejdspladsen kan deltage.

Arbejdsmiljø København har erfaring med, at elastiktræning kan have langtidsholdbare effekter. Særlig stor er effekten på de arbejdspladser, hvor både ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation arbejder med træningen som en integreret del af hverdagen og arbejdsmiljøarbejdet.

Træningen giver samtidig sociale og faglige gevinster. Som en kursist sagde: ”Når vi står og laver elastikøvelser, griner og snakker vi, hvilket gør det nemmere at gå til en kollega og spørge om noget fagligt.”

Arbejdsmiljø København skræddersyr et forløb og målretter øvelserne, så de passer netop til jer og jeres arbejdsliv. På denne måde kan I styrke de muskler, som er vigtige for, at I kan fungere i jeres arbejde. Efter I er blevet introduceret for en række gode og enkle øvelser, er det tanken, at I selv skal videreføre træningen – enten ved at udpege en ”elastiskansvarlig” eller ved at lade rolle gå på skift.

Et forløb på jeres arbejdsplads kan eksempelvis bestå af:

  • Dialogmøde på ca. en time, hvor vi laver en konkret plan til et tiltag med elastiktræning
  • Præsentation af selve træningen få dage efter eller samme dag
  • Evaluering af indsatsen efter en passende periode, hvor vi sammen opsummerer erfaringerne med henblik på fremadrettede initiativer.

Arbejdsmiljø København kan også komme ud og præsentere elastiktræning på temadage, sundhedsmesser, personalemøder og lignende fora.