Header menu

Du er her

Graviditet og smitsomme sygdomme

Visse smitsomme sygdomme, som man kan blive udsat for på arbejdet, kan udgøre en særlig risiko i forbindelse med graviditet

Arbejdsmiljø København har udarbejdet denne korte oversigt til brug for medarbejdere og ledere i Københavns Kommune. Arbejdsgiveren skal, så snart det er bekendt at en medarbejder er gravid, foretage en APV (arbejdspladsvurdering) mhp at identificere risikofaktorer (herunder smittefare) for den gravide med henblik på at foretage passende forebyggende tiltag. Arbejdsgiverens beslutning om hvilke arbejdsopgaver den gravide kan udføre - og under hvilke betingelser - træffes således på baggrund af en konkret vurdering.

Som følge af at medarbejderne har pligt til at medvirke i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde skal den gravide informere arbejdsgiveren om graviditeten, således at ovennævnte APV kan gennemføres.

Arbejdspladsen, der beskæftiger medarbejdere i den fødedygtige alder, kan med fordel på forhånd foretage en vurdering og principbeslutning om, hvilke arbejdsopgaver den gravide kan udføre og hvilke særlige tiltag, der evt. iværksættes i forhold til gravide medarbejdere.

Medarbejdere, der er gravide eller planlægger at blive gravide, bør kontakte deres egen læge med henblik på at blive undersøgt for, om de er immune over for forskellige sygdomme (fx Røde Hunde og Lussingesyge. Nogle sygdomme kan man vaccinere imod, men almindeligvis vaccinerer man ikke gravide. Derfor skal der evt. træffes særlige foranstaltninger på arbejdspladsen, for at beskytte den gravide mod smitte, som hun ikke har immunitet over for.

Alle kvinder bør, inden de bliver gravide, sørge for at være vaccineret mod relevante sygdomme. Hvilket i praksis betyder, at kvinden bør have gennemført MFR-vaccinationsprogrammet, være vaccineret mod influenza og i særlige tilfælde desuden være vaccineret mod leverbetændelse.

Røde hunde (Rubella)

Gravide uden immunitet (modstandskraft mod smitte) må ikke arbejde på en arbejdsplads, hvor der er konstateret ”røde hunde”. Den gravide kan fortsætte sit arbejde, hvis der er påvist immunitet (ved blodprøve), mens ikke-immune ikke må beskæftiges ved det pågældende arbejde indtil den 20. svangerskabsuge.

Skoldkopper (varicella-zoster)

Der kan være fare for smitte af gravide, når der er udbrud af skoldkopper hos børnene. Den gravide må i en sådan situation ikke arbejde til og med den 20. svangerskabsuge, hvis hun ikke er immun.

Mæslinger

Mæslingesmitten overføres ved dråbeinfektion, og selv om den syge isoleres, kan mæslinger springe fra rum til rum. Alle, der ikke tidligere har haft mæslinger eller er vaccineret mod mæslinger, kan smittes. Undtagelsen er de helt spæde børn op til fire-måneders alderen, som er beskyttet af antistoffer fra moderen.

Den 5. børnesygdom (Erythema infectiosum eller Lussingesyge)

Lussingesyge skyldes infektion med virus (Parovirus B19). Sygdommen optræder som regel i barnealderen og giver livslang immunitet. Næsten alle mennesker bliver på et eller andet tidspunkt i livet smittet med Lussingesyge. Symptomerne er lidt feber og et rødt udslæt på kinderne (deraf navnet). Under graviditeten kan virus overføres til fosteret, hvis moderen ikke er immun. For det ufødte barn kan Lussingesyge være forbundet med sundhedsrisiko. Derfor skal risikoen for Parovirus-smitte vurderes i forhold til den gravides arbejde.

Smitteoverførsel sker via dråber (nys), direkte og indirekte kontakt (forurenede hænder og genstande). Tidligere måtte den gravide ikke arbejde med forskolebørn, hvis hun ikke var immun. AMK anbefaler, at der sker en individuel vurdering i forhold til arbejdsopgaver og den gravides immunitet. Påpasselighed med at overholde en god hygiejne er almindeligvis tilstrækkelig forebyggelse.

Man kan ikke vaccinere mod sygdommen, men en blodprøve kan vise om kvinden har haft sygdommen (og er blevet immun).

Cytomegalovirus-infektion (CMV-infektion)

Cytomegalovirus-infektion er mest almindelig blandt børn. Infektionen forårsages af virus af typen herpes. De fleste mennesker bliver på et eller andet tidspunkt i livet smittet med CMV. Symptomerne er almindeligvis sparsomme evt. lette influenzaagtige symptomer. Infektionen kan blusse op igen efter at have ligget inaktivt i kroppen.

Virus kan overføres til fosteret - især ved første gangs smitte af den gravide. For et ufødt barn udgør CMV en sundhedsrisiko. Derfor skal risikoen for CMV-smitte vurderes i forhold til den gravides arbejde.

Smitteoverførslen sker ved direkte kontakt (kys og lign.) og via forurenede hænder og genstande. Smittekilden er især urin og snot fra syge børn.
I daginstitutioner er overholdelse af god hygiejne almindeligvis tilstrækkelige forebyggelse. Der findes ikke vaccine mod CMV-infektion, men en blodprøve kan vise, om man har været udsat for smitte.

Smitsom leverbetændelse (Hepatitis A)

Der kan være en risiko for smitte af gravide på fx asylcentre og daginstitutioner. Indvandrere og flygtninge kan være smittet med hepatitis A – ofte uden at de selv er klar over det. Overførsel af smitte kan undgås ved agtpågivenhed og almindelige hygiejniske foranstaltninger. Gravide må ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde, hvis disse foranstaltninger ikke er mulige.

Leverbetændelse (Hepatitis B)

Personale i døgnplejen, som arbejder under husstandslignende vilkår, og hvor man ved, at klienter har aktivt smitstof i blodet, er specielt udsatte for smitte. Gravide, der ikke er vaccineret, må derfor ikke arbejde på sådanne institutioner.

Influenza

Influenza er en virussygdom som forårsages af forskellige typer influenzavirus. Influenzatyperne ændrer sig hele tiden. Det er en af grundene til, at man aldrig opnår at blive helt immun over for influenza.

Symptomerne ved influenza er velkendte, men kan variere i alvorlighed - afhængig af virustype og den modstandskraft, som man har. Der kan opstå komplikationer i forbindelse med influenza i form af følgesygdomme fx lungebetændelse. Gravide har let øget risiko for komplikationer, og der er en let øget risiko for abort ifm influenza.

Influenza smitter via dråber (nys), direkte og indirekte kontakt (forurenede hænder og genstande). Hygiejniske foranstaltninger reducerer risikoen for smitte og vaccination kan øge sandsynligheden for ikke at få influenza.

Sundhedsstyrelsen alle gravide, der er mere end 12 uger henne, at blive vaccineret mod influenza (i perioden oktober til marts).