Header menu

Du er her

Konflikters væsen – konflikttrappen

Enhver konflikt er unik. Menneskene, baggrunden, det der bliver sagt, eller ikke sagt, tænkt eller gjort er særegent

Der er dog noget, der gælder for alle konflikter – det man kunne kalde konflikters væsen. Det handler om, at der er nogle helt faste mønstre for, hvordan konflikter udvikler sig og optrappes. Det kan være hjælpsomt at lære konflikters væsen at kende. Dermed kan man blive mere opmærksom på de øjeblikke og situationer, hvor vi lader os trække med i et spil, hvis slutning er skrevet på forhånd. Ved at forstå konflikters mekanik og automatik får den enkelte mere handlekraft og mulighed for at gøre noget andet end det, han eller hun plejer. Og medvirke til at nedtrappe eller afspænde en konfliktfyldt situation.

Konflikttrappen

Konflikttrappen fortæller netop historien om, hvordan konflikter optrappes – det gælder både de konflikter, der opstår privat, på arbejdspladser og i form af regulære krige. Når du læser dette, så prøv at have en konfliktfyldt situation, som du har oplevet, i baghovedet.

Konflikttrappen

En uoverensstemmelse

Enhver konflikt er på et eller andet tidspunkt startet med en forskel, en uoverensstemmelse. En situation – stor eller lille – hvor det er tydeligt, at vi ikke mener eller vil det samme i forhold til en bestemt sag. Vi forstår ikke det samme eller har forskellige meninger om, hvordan en opgave skal løses. Den slags forskelle lever vi med hver dag og de uoverensstemmelser, der kan komme ud af det, tackler vi sikkert flere gange dagligt eller ugentligt – måske uden at bemærke det. Fordi sagen, vi er uenige om, er i fokus – det er den, vi diskuterer. At der er den slags forskelle og uoverensstemmelser, at vi kan tale sammen om dem og udforske og udnytte mulighederne i dem, er afgørende for, at vi kan holde liv i den faglige udvikling.

Personificering

Derfor er det en ’dræber’ for udviklingen af kvaliteten, af fagligheden og for trivslen, når vi kommer til at personliggøre uoverensstemmelsen. Personificering indebær, at vores opmærksomhed flytter sig fra sagen til personen – selve problemet er den andens skyld. Luften bliver fuld af personlige bebrejdelser og anklager. Vi forsvarer os og mistænkeliggør hinanden. ”Du er besværlig at samarbejde med”, kan vi fx sige eller bare tænke i vores stille sind.

Den stiplede streg på konflikttrappen markerer netop dette afgørende skift i fokus fra sagen til personen. Et skift som bliver bestemmende både for udviklingen af sagen og af relationerne.

Problemet udvides

Det næste, der sker, er, at problemet udvides – altså der er lige pludselig meget i vejen. Vi kan så let som ingenting komme i tanke om andre situationer, hvor den anden også har været besværlig – hele fortiden kastes på bordet. Vi benytter os af en elefants hukommelse, når det kommer til den andens fejl og brister. Har du oplevet at gå i elefant-mode eller at blive udsat for det?

Samtale opgives

Når det først er kommet hertil, er det svært at høre, hvad hinanden siger og selv at blive hørt. Og så bliver man bekræftet i, at man lige så godt kan opgive samtale. Det er ikke til nogen nytte alligevel, tænker man, den anden er jo fuldstændig uden for rækkevidde. Men man taler med andre OM hinanden, søger alliancer med andre, som kan bekræfte ens egen forståelse som den eneste rigtige.

Fjendebilleder

Nu har man glemt alt om den oprindelige sag – det, vi så forskelligt på til at begynde med. Fokus er helt snævert på, at den anden er helt håbløs – både som fagperson og som menneske. Skyklapperne er sat på, så man ikke kan se andet end det, der kan forstærke fjendebillederne. Man forsøger måske endda direkte eller indirekte at såre eller spænde ben for hinanden.

Åben fjendtlighed

Når man først har glemt, at den anden er et menneske med følelser og behov ligesom én selv, kan vreden få frit spil. Man befinder sig i åben fjendtlighed med, hvad det indebær af skænderier, råberi, verbale og måske fysiske udfald. Fronterne bliver trukket kraftigt op.

Polarisering

Til sidst ender man i en egentlig polarisering, hvor vi ikke kan være i rum sammen, hvor der ikke er plads til os begge og én af os må forlade stedet på den ene eller anden måde.

Nedtrapning af konflikten

Der skal forskellige ting til at nedtrappe konflikten alt efter, hvor på konflikttrappen de involverede befinder sig. Konflikttrappen kan være en hjælp til at blive klar over, hvor langt konflikten har udviklet sig. Og den kan være en hjælp til at få taget konflikterne i opløbet, fordi den gør os opmærksomme på, at alle har et valg i forhold til at optrappe eller nedtrappe konflikten.