COVID-19:
Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona
Sparring til ledergruppe og/eller TRIO
Hvad enten en forandring er ønsket og igangsættes af arbejdspladsen selv, eller den kommer udefra, vil ledelsen være det absolutte omdrejningspunkt i forhold til at sikre en proaktiv og god proces – ofte i samspil med trio- eller arbejdsmiljøgruppen.
Forandringer er meget forskellige og opleves ligeså forskelligt af ledelse og medarbejdere. Der er sjældent ét ’universal’-greb, der resulterer i en vellykket forandring. Arbejdsmiljø Københavns sparring til ledergruppen og/ eller trioen vil derfor altid tage udgangspunkt i jeres aktuelle behov og muligheder.
Nogle af de spørgsmål, I kan få sparring omkring, er fx:
- Hvordan kan vi gribe processen an? Hvordan kan vi gribe forskellige aktiviteter an?
- Hvad skal vi sikre os undervejs? Hvad bør vi have fokus på? Hvad skal vi tage højde for?
- Hvem skal involveres undervejs? Hvem skal informeres, om hvad – hvornår?
- Hvorfor tager forandring tid - og skaber begejstring og modstand på samme tid?
- Hvornår er det bedst at igangsætte forskellige tiltag og aktiviteter?
- Hvilken rolle og opgave har vi som ledelse /trio – og hvordan kan vi varetage den?
Omfanget af sparringen vil afhænge af jeres situation og kan forgå på jeres arbejdsplads og/eller hos Arbejdsmiljø København.