Header menu

Du er her

Styrk nærværet

Temadag om at skabe trivsel og arbejdsglæde

Mange arbejdspladser sætter først fokus på fravær og nærvær, når de står i en situation, hvor fraværstallet er for højt. Der er imidlertid mange gode grunde til, at beskæftige sig med nærvær og god trivsel, selvom arbejdspladsen ikke er ramt af et højt fravær. Et fokus på de nærværende og dét der skaber arbejdsglæde, kan nemlig være medvirkende til at forebygge fravær.

Arbejdsmiljø København kan afholde en temadag på jeres arbejdsplads/i jeres gruppe, hvor I kan få inspiration og gode råd til, hvordan I kan sætte fokus på nærvær. En temadag kan bl.a. give jer:

  • Viden om hvad der skaber nærvær og forebygger fravær
  • Mulighed for at undersøge, hvad der er drivkræften bag arbejdsglæden og trivslen hos jer
  • Konkrete redskaber til at styrke nærværet på jeres arbejdsplads/i jeres gruppe

Temadagen vil normalt være en vekslen mellem oplæg, gruppearbejde og plenumdrøftelser. Derudover vil I få lejlighed til at udforske de situationer/stunder, hvor I hver især oplever mest arbejdsglæde og dele dem med hinanden. Disse gode stunder er med til at øge nærværet, og dét at vide, hvad der giver en kollega arbejdsglæde, kan gøre det nemmere at skabe flere af de gode stunder i det daglige arbejde.

Temadagens indhold og varighed afhænger af jeres behov. En hel temadag varer typisk ca. 6 timer, mens en halv temadag varer ca. 3 timer. Der er også mulighed for at tilrettelægge temadagen på et aften- eller weekendmøde.