COVID-19:
Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona
Temadrøftelse i MED- og arbejdsmiljøudvalget
Oplever I konflikter med de målgrupper, I arbejder med? Påvirker det medarbejdernes arbejdsmiljø? Har I brug for nye handlemuligheder til at mindske tidskrævende og energidrænende konflikter?
Arbejdsmiljø København kan hjælpe MED- og arbejdsmiljøudvalget med at tage en temadrøftelse som:
- Giver overblik: Har I de rette redskaber til at få øje på situationer med vanskelig borgerkontakt? Virker de tiltag, I allerede har sat i gang?
- Fokuserer på strategi og handlemuligheder: Hvordan kommer man fra at klare enkeltsager til at arbejde strategisk med området og sikre organisatorisk læring?
- Giver klarhed over roller og opgaver: Hvilke opgaver har hhv. ledere, tillids-, og arbejdsmiljørepræsentanter ift. den vanskelige borgerkontakt?
- Giver ny inspiration: Kan MED- og arbejdsmiljøudvalget arbejde med området på nye måder?
Temadrøftelsen kan fx knyttes til et halvårsmøde i AMU eller være et input til de årlige strategiske drøftelser i MED.