Header menu

Bevægelses-Banko booster den fælles træning

Bevægelses-Banko er opstået i pilotprojektet Holdbart Arbejdsliv

Ideen med Bevægelses-Banko er at skabe motivation og engagement om træning på arbejdspladsen på en anderledes måde med leg og konkurrence. Er træningen gået lidt i stå, kan spillet bruges til at skubbe deltagelsen i gang igen. Man kan også bruge spillet på andre måder - som en energi-booster til fælles pauser, til møder eller lignende situationer.

”Det har været vigtigt, at alle kan være med til øvelserne, også dem, der ikke er så vant til at træne eller har lidt forbehold. I projektet har vi tovholdere, som er almindelige medarbejdere, som skal kunne vise spillet. Så vi har arbejdet med titler, tegninger og øvelsesinstruktion for at formidle det så enkelt som muligt, ” fortæller Lisa Römer, fysioterapeut fra Arbejdsmiljø København.

Funktionelle øvelser

Det har bl.a. betydet, at alle øvelser skal udføres stående. Der kræves ikke noget udstyr eller træningstøj, så spillet kan bruges i alle sammenhænge. De udvalgte øvelser er funktionelle øvelser, der træner de bevægelser, man kommer ud for i hverdagens
arbejde. Fokus er på bevægelse, muskelstabilitet og - aktivitet. Alle plader har en jævn fordeling af forskellige typer øvelser, så man kommer hele kroppen rundt. Mange af øvelserne aktiverer flere muskelgrupper og led samtidig.

Spillet er produceret i samarbejde med bureauet Workz.

Bevægelses-Banko

Indhold

  • Solid æske
  • 25 øvelseskort
  • 30 spilleplader
  • 300 dækbrikker
  • En spillevejledning

Bevægelses-Banko spilles ligesom almindelig banko eller billedlotteri. En opråber trækker et øvelseskort, læser instruktionen og gennemfører øvelsen sammen med deltagerne. Den der har øvelsen lægger en brik.
Den første, der har en række eller en hel plade fuld, råber banko – og vinder.

Kan spilles af 5 til 30 personer. Eller flere, hvis man deles om en plade.

Kan også bruges på andre måder:

  • Træk en øvelse – hvor man skiftes til at vise en øvelse
  • Træningsprogram – eller opvarmning
  • Energizer til møder

ARBEJDSMILJØ KØBENHAVN

Enghavevej 82
2450 København SV

Tlf. 3366 5766
amk@amk.kk.dk
EAN: 5798009288066
 

Tilgængelighedserklæring

 

HOTLINES

Ring til

3366 5766

Tidlig Indsats / tast 1

Arbejdsmiljølinjen / tast 2

Nyhedsbrev

Arbejdsmiljøbrevet