Header menu

Du er her

Horizontal tabs

Fravær
- håndtér fraværet, og styrk nærværet

Rådgivning og konsulentbistand om fravær

Vi ved det godt - det fungerer bedst, når vi alle sammen er på arbejde. Derfor har lavere sygefravær en høj prioritet i kommunen, og på mange arbejdspladser arbejdes der både i ledelsen, i MED /arbejdsmiljøudvalget og mere bredt i personalegruppen med at få reduceret fraværet.

Et højt fravær har ikke kun betydning for den medarbejder, der er fraværende. For kollegerne kan et højt fravær på arbejdspladsen betyde, at der er flere opgaver, og at der derfor skal løbes hurtigere. For ledelsen skal opgaverne måske tilrettelægges anderledes, og for brugerne/borgerne kan fraværet betyde, at de ikke får den samme kvalitet i ydelsen. Der er altså mange gode grunde til at handle på fraværet – også inden det bliver for højt.

Rådgivning
Skal I arbejde med jeres fravær eller med fastholdelse, tilbyder Arbejdsmiljø København en bred vifte af tilbud til jer. Tilbuddene kan benyttes enkeltvis eller i en kombination

I kan få hjælp til alle problemstillinger vedrørende fravær - hvad enten det handler om en konkret medarbejder, om fraværskulturen på hele arbejdspladsen, eller om en leder/ledelse, der har brug for hjælp.

I Arbejdsmiljø København er afdelingerne SYFO og Tidlig Indsats særligt specialiseret i at tilbyde hjælp til medarbejdere, som har psykiske eller fysiske problemstillinger relateret til arbejdet, der gør det vanskeligt at håndtere arbejdssituationen. Herudover har Arbejdsmiljø Københavns organisationskonsulenter særlig ekspertise i at hjælpe hele arbejdspladsen med håndtering af fraværsrelaterede problematikker.

Vil man arbejde for at nedbringe fravær eller fastholde medarbejdere på arbejdspladsen, handler det ligeledes om at styrke nærværet og om at sætte fokus på arbejdspladsens rummelighed. Dette yder vi også konsulentbistand til.

Indholdet og omfanget af konsulentbistanden skræddersys altid til den enkelte arbejdsplads, så den passer til den situation og de behov, der eksisterer hos jer.

Temadage om håndtering af fravær

Tidlig Indsats/SYFO tilbyder to forskellige temadage om, hvordan man kan håndtere og forebygge fravær:

Find balancen mellem empati og handlekraft
- Temadag for ledere om at håndtere vanskelige fraværsforløb

Fokus på fravær og de nærværende
- Temadag for trioen (TR, AMR og leder)


Eksempler på Arbejdsmiljø Københavns rådgivning

Til arbejdspladsen

Til den enkelte medarbejder

Til ledere

Værktøjer
Hvis I ønsker at arbejde med fravær på arbejdspladsen, kan I benytte disse værktøjer. Det er også muligt at få en konsulent fra Arbejdsmiljø København til at facilitere processen.

 

Hent pjecen 10 + 1

10+1 gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær 
Dette værktøj er baseret på forskning i sygefravær og Arbejdsmiljø Københavns erfaringer fra samarbejde med over 100 arbejdspladser i Københavns Kommune om at nedbringe højt fravær.

 

Styr på fraværsopgaven 
Hent pjecen Styr på fraværsopgavenEt værktøj, som giver ledere, ledelsegrupper og MED/trio et samlet overblik over roller og opgaver i fraværsarbejdet og et overblik over, hvad I gør i forvejen på jeres arbejdsplads, og hvor I kunne øge indsatsen. Efterfølgende skal I selv prioritere, hvor I vil tage fat, og hvad den konkrete opgave består i på jeres arbejdsplads. 
 

Find nærvær i din hverdag
Benyt denne metode til at skabe dialog om fraværet på arbejdspladsen ved at fokusere på nærværet.

Læs mere
Her kan I finde links til pjecer og guides omkring fravær, nærvær, rummelighed og fastholdelse

Fraværspolitik

De forskellige forvaltninger har hver deres sygefraværspolitik, som kan findes på Københavns Kommunes intranet KKintra. Derudover har mange arbejdspladser i kommunen også deres egen sygefraværspolitik. Din leder, arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant vil sikkert kunne hjælpe dig med at finde denne.

Viden om lovgivning og fastholdelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside findes lovgivninger og retningslinjer ifm. fravær og fastholdelse. Derudover findes en beskrivelse af en række redskaber, der kan bidrage til fastholdelse.

Inspiration

Videncenter For Arbejdsmiljø har samlet love og regler, forskningsresultater samt erfaringer fra kommuner, der har arbejdet med at sænke fraværet.

Hent pjecen Faktorer ved succesfulde fastholdelsesforløb


Faktorer ved succesfulde fastholdelsesforløb

Arbejdsmiljø København har lavet en pjece, der fremhæver nogle af de faktorer, der er til stede i succesfulde fastholdelsesforløb.

Pjecen kan bruges som inspiration i arbejdspladsens arbejde med at skabe gode fastholdelsesforløb, der når hele vejen rundt.

Hent pjecen 

 

Hent pjecen Faktorer ved succesfulde fastholdelsesforløb


Mulighedserklæring

Arbejdsmiljø København har udarbejdet en folder, som giver eksempler på, hvordan man kan udfylde en mulighedserklæring.

Hent: Mulighedserklæring

 


Fastholdelsesplan

Hent Fastholdelsesplan

Arbejdsmiljø København har lavet en guide til en fastholdelsesplan, hvor man fx. kan få svar på: Hvad er en fastholdelsesplan, hvornår og hvordan laves den og forslag til, hvad den kan indeholde.

Hent: Fastholdelsesplan

I vores guide henviser vi til følgende skabelon, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet: Skabelon til fastholdelsesplan