Header menu

Du er her

Horizontal tabs

Vold og trusler
- skab tryghed på arbejdspladsen

Rådgivning og konsulentbidrag om vold og trusler

Vold og trusler kan være mange ting – alt fra verbale ydmygelser eller trusler om vold til fysiske overgreb i form af fx krads, niv, skub, spyt til overfald eller røveri. Psykisk vold kan også udøves via elektroniske medier som sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider.

Grundlæggende er vold og trusler begivenheder, hvor ansatte krænkes, trues eller overfaldes i forbindelse med deres arbejde – enten fysisk eller psykisk.

Vold og trusler skaber utryghed på arbejdspladsen. Utrygheden kan forplante sig såvel hos den enkelte medarbejder som på arbejdspladsen som helhed, og kan have negative konsekvenser i form af udbrændthed og et øget sygefravær. Derfor er det vigtigt for arbejdspladsen at forebygge vold og trusler samt at kunne håndtere og bearbejde eventuelle situationer med vold og trusler.

 

Rådgivning
Arbejdsmiljø København kan hjælpe arbejdspladserne med at forberede sig bedst muligt på at forebygge vold og trusler

På arbejdspladser med risiko for vold og trusler er det vigtigt at arbejde systematisk med at identificere, forebygge og håndtere vold og trusler. Arbejdsmiljø København tilbyder rådgivning inden for alle områder.

Rådgivningen og workshops bliver tilpasset jeres arbejdsplads, kerneopgave og målgruppe. Arbejdsmiljø Københavns kan tilbyde rådgivning og workshops til både arbejdsmiljøgrupper, TRIO, MED og personalegrupper.

1. Identifikation og risikovurdering

Arbejdsrelateret vold og trusler kan identificere gennem kortlægning, registrering og analyse.

Systematisk risikovurdering handler om at kende omfanget og karakteren af vold og trusler for at være på forkant fx i forhold til hvornår der er en særlig risiko og hvornår risikoen er størst.

2. Forebyggelse

Hvis der er risiko for arbejdsrelateret vold og trusler bør det forebygges som en fælles indsats på arbejdspladsen. Det har størst effekt når forebyggelsen sker på flere områder samtidigt

3. Håndtering

Håndtering handler både om at vide hvordan man skal agere under en episode med vold og trusler, om akut opfølgning når skaden er sket samt om hjælp og støtte på længere sigt.

Følgerne efter vold, trusler eller chokerende oplevelser kan have alvorlige omkostninger både for den ramte og for arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at ansatte får den nødvendige psykologiske og praktiske støtte til at bearbejde en voldsepisode.

 

Værktøjer
I kan selv arbejde med at forebygge og håndtere vold og trusler på arbejdspladsen ved at bruge de metoder, Arbejdsmiljø København anbefaler

I kan selv arbejde med at identificere, forebygge og håndtere vold og trusler på arbejdspladsen ved at bruge nogle af de metoder, Arbejdsmiljø København anbefaler:

1. Identifikation og risikovurdering

2. Forebyggelse

3. Håndtering

  • Skabeloner til at udarbejde en lokal kriseplan:
    Hent: Kriseplan (word)
    Hent: Kriseplan (pdf)
     
  • Få læring af episoder med vold og trusler så I kan forebygge at de sker igen:
    Hent: Forebyggelsesblomsten en metode til at nå hele vejen rundt om det forebyggede arbejde.
Læs mere
I kan her læse mere om, hvordan vold og trusler defineres og hvilke love og retningslinjer, der er på området. Herudover kan I se specifikke retningslinjer for jeres branche

I kan her læse mere om, hvordan vold og trusler defineres og hvilke love og retningslinjer, der er på området.

Herudover henvises til centrale hjemmesider hvor du kan læse mere om retningslinjer indenfor jeres branche og få viden om hvad andre arbejdspladser har gjort.

Definition

Læs: Definition af vold og trusler

Regler og politikker

Hjemmesider om vold og trusler