Header menu

Du er her

Arbejdsmiljøkonsulent til Arbejdsmiljø København

10.03.2017
Arbejdsmiljø København søger en erfaren fysio- eller ergoterapeut til rådgivning om arbejdsmiljø på Københavns Kommunes arbejdspladser

Dine primære opgaver vil være at hjælpe kommunens arbejdspladser med at udvikle det ergonomiske område gennem rådgivning som arbejdsmiljøkonsulent.

Herudover vil du blive involveret i en række opgaver og projekter indenfor det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsområdet spænder vidt, og dine opgaver vil til en vis grad kunne tilpasses din profil.

Dine primære opgaver vil være at hjælpe kommunens arbejdspladser med at udvikle det ergonomiske område gennem rådgivning som arbejdsmiljøkonsulent.

Herudover vil du blive involveret i en række opgaver og projekter indenfor det fysiske arbejdsmiljø. Arbejdsområdet spænder vidt, og dine opgaver vil til en vis grad kunne tilpasses din profil.

Om dig

Du er en dygtig konsulent, der kan og vil skabe forbedringer for arbejdspladserne sammen med engagerede kollegaer. Vi lægger stor vægt på, at du er god til at omsætte din viden og erfaring til de konkrete rådgivningsopgaver.

  • Har flere års erfaring med rådgivning eller undervisning ergonomiområdet.
  • Har en uddannelse som fysio- eller ergoterapeut.
  • Er udadvendt og besidder en stærk kundeforståelse.
  • Arbejder selvstændigt og løsningsorienteret med fokus på brugernes behov.
  • Har kendskab til arbejdsmiljølovgivningen.

Undervisningserfaring vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig attraktive og afvekslende opgaver, hvor du sammen med dygtige kollegaer rådgiver arbejdspladser og medarbejdere om, hvordan de kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Vi er på forkant med faglige og forskningsmæssige bevægelser i forhold til moderne arbejdsmiljøarbejde.

Desuden tilbyder vi dig

Du bliver en del af et stærkt fagligt, tværfagligt og kollegialt miljø i Københavns Kommunes interne konsulenthus, Arbejdsmiljø København. Organisatorisk bliver du tilknyttet et hold af erfarne og dygtige arbejdsmiljørådgivere i afdelingen for Fysisk arbejdsmiljø og arbejdsliv.

Vi tilbyder dig også:

  • at blive del af en arbejdsplads med et stærkt læringsmiljø og et team, hvor alle er aktive medspillere
  • selvstændige og alsidige opgaver, som du selv er med til at forme
  • et professionelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med høje krav til faglighed og kvalitet
  • gode personlige og faglige uddannelses- og udviklingsmuligheder
  • en dynamisk og til tider travl arbejdsplads, hvor der samtidig er fokus på balancen mellem familie- og arbejdsliv
  • ledelsesmæssig og kollegial støtte i forhold til opgaven.

Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Vi har flekstid. Arbejdsstedet er Enghavevej i København SV. Aflønning og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Mere info?

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du rette henvendelse til rådgivningschef Jan Heiberg Johansen eller arbejdsmiljøkonsulent Cornelia Hæstrup Strøh på 3366 5766.

Søg stillingen via Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hjemmeside senest fredag den 24. marts 2017.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 og 13.