Indstil din arbejdsplads til Arbejdsmiljøprisen 2022
Det handler om at få alle med
Arbejdsmiljøprisen handler om at dele egne erfaringer og inspirere andre arbejdspladser til et bedre og stærkere arbejdsmiljø:
”Mange arbejdspladser yder en mærkbar indsats for at skabe sunde og sikre rammer i arbejdsmiljøet. Det er disse succesfulde indsatser og det gode samarbejde om arbejdsmiljøet, som Arbejdsmiljøprisen 2022 gerne vil have frem i lyset,” siger Christina Lage, der er formand for Arbejdsmiljørådet.
Tidligere er prisen blevet uddelt i tre kategorier:
- Muskel- og skeletbesvær
- Arbejdsulykker
- Psykisk arbejdsmiljø
Som noget nyt uddeles prisen i år også i kategorien ”Kemi og vådt arbejde”. I den nye kategori vægtes initiativer, der fx mindsker medarbejderes ”udsættelse for kemi eller sørger for alternativer til hyppig håndvask”, fortæller Christina Lage.
Deadline for indstilling af arbejdspladser til Arbejdsmiljøprisen 2022 er d. 1. februar 2022