Krigen i Ukraine – sådan håndterer I bekymringer på arbejdspladsen

Frygt og bekymringer har indflydelse på vores hverdag – og dermed også vores arbejdsdag. Få gode råd til at tackle bekymringer på jobbet.
Fotograf
Colourbox

Snakken i frokoststuen på kommunens arbejdspladser kredser i disse uger ganske naturligt om krigen i Ukraine. Mange er bekymrede, og enkelte kan være personligt påvirket af situationen i landet.

Anita Christiansen, psykolog i Tidlig Indsats, fortæller, at Hotlinen er klar til at modtage opkald fra ledere eller medarbejdere, der går med bekymringer. Det kan være fordi, de selv stammer fra Ukraine, eller kan have nære venner eller familie, som befinder sig i området. Hun peger også på, at der kan være medarbejdere med oplevelser i bagagen, som gør, at en ny krig rammer dem særligt hårdt.

Og endelig kan der være nogen, der oplever sig ramt, fordi de sidder med generelle bekymringer omkring, hvad situationen kan betyde for egen og verdens fremtid.

Typiske krisereaktioner

- Når vi oplever krisesituationer, er det helt normalt at blive påvirket, og det vil ofte være meget forskelligt, hvordan vi bliver ramt, og om vi oplever os ramt. Typiske krisereaktioner kan fx være tankemylder, øget vagtsomhed, søvnproblemer, kort lunte, koncentrations- og hukommelsesproblemer, dårlig samvittighed, tristhed, meningsløshed, isolationstrang og stærke følelser af fx vrede, fortæller Anita Onsberg Christiansen.

Oplever man krisereaktioner, kan det få indflydelse på vores hverdag – og dermed også vores arbejdsdag. Vi har derfor samlet nogle gode råd til hvordan, man kan håndtere det på arbejdspladsen. Som medarbejder, som kollega og som leder:

5 gode råd til dig som leder:

  1. Vær på forkant. Sæt ord på, at du ved, det fylder i tankerne og i samtalerne over kaffemaskinen. ”Sådan er det lige nu”, og der skal være plads til det. Signaler samtidig, at hverdagen også gerne skal gå videre.
  2. Husk, at det er normalt at reagere, og at reaktionerne kan være meget forskellige. Mød de forskellige reaktioner med forståelse – også selvom reaktionerne kommer fra uventet kant.
  3. Hvis du oplever, at det fylder hos dine medarbejdere, kan du italesætte det, og evt. give plads til at tale om det på en rammesat måde, og lad dem vide, at de kan komme til dig, hvis det er noget, der påvirker dem og deres hverdag særligt.
  4. Hvis du har enkelte medarbejdere, som er særligt påvirket, så tal med dem om, hvordan det fylder ift. deres arbejde, og hvordan du som leder kan støtte dem bedst muligt. Selvom krigen i Ukraine ikke er arbejdsrelateret, kan en medarbejders arbejdsevne godt være midlertidigt påvirket – som ved andre personlige kriser. Derfor er det nødvendigt at tale om, hvorvidt der er behov for midlertidige aftaler. Fx tættere opfølgning, særlig støtte fra kolleger eller ændring af arbejdsopgaver for en tid.  
  5. Tag også gerne stilling til, hvordan du selv er påvirket af situationen, da du jo fungerer som en form for rollemodel på arbejdspladsen. Har du nogen at sparre med? Måske skal du skrue lidt op for selvomsorgen?

5 gode råd til dig som medarbejder:

  1. Husk, at det er normalt at reagere på forskellige måder – også i en kollegagruppe. Nogen har måske brug for at tale om det i pauserne, og andre kan have brug for at fokusere på noget andet. Begge dele er okay; og kan være en måde at passe på sig selv på. Sørg for at skabe plads til de forskellige behov i kollegagruppen, så det er trygt og hjælpsomt at gå på arbejde, selv i en svær tid.
  2. Obs på dit medieforbrug: Hvis du kan mærke, at du bliver påvirket af at se nyheder om krigen, så skru ned. Det er normalt at have trang til at ville følge med, men tag aktivt stilling til, om det dræner dig og skaber uro – i stedet for det modsatte? I så fald er det bedre at minimere det, og i stedet fokusere på noget, der giver dig ro, så du hjælper dig selv med ikke at blive unødigt overvældet.
  3. Føler du dig magtesløs og fyldt med dårlig samvittighed? Det er helt normalt. Det kan være svært at acceptere, at ens eget liv går videre, og at man bruger tid på almindelige ting. Forsøg at acceptere, at der ikke er særlig meget, du kan gøre, selvom du gerne vil, og i stedet forsøg at holde fokus på det i din egen tilværelse, som du har indflydelse på – fx at give dig selv lov til at være optaget af spændende arbejdsopgaver eller faglige drøftelser.
  4. Når vi oplever krisereaktioner, er det særligt vigtigt, at vi tager os godt af os selv og sørger for at holde fast i rutiner: Pas dine sengetider, bevar gode spise- og motionsvaner, sociale aftaler og arbejde, også selvom det kan føle meningsløst i øjeblikket. Tal gerne med dine nærmeste om, hvordan du har det. Det er sundt at få sat ord på, så du ikke går med det selv, og på den måde forstår de bedre, hvis du reagerer anderledes, end du plejer.
  5. Tal med din leder, hvis det påvirker din arbejdsdag. Det er godt for din leder at vide, hvordan du har det. Sammen kan I måske drøfte, om du i en periode har brug for særlige aftaler. Fortæl også gerne dine kolleger lidt om, hvordan du har det, så de forstår, hvad årsagen er til, at du måske opfører dig anderledes end du plejer, og hvordan de evt. kan støtte dig.

Ring til vores hotline i Tidlig Indsats

Arbejdsmiljø København

Åbent dagligt fra 9-13