Gratis workshop for ledere, TR og AMR
Har I brug for råd og støtte til at forbedre trivslen på arbejdspladsen, gøre arbejdsdagen lettere og driften smidigere? Kæmper I med højt sygefravær og nedslidte medarbejdere?
Så kom med på en fire timers workshop den 2. juni. Her vil I få inspiration fra andre virksomheder og støtte fra en gruppe af arbejdsmiljørådgivere, repræsentanter fra BFA samt arbejdsmiljøforskere.
Workshoppen er målrettet ledere, som har ansvar for arbejdsmiljøet, samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter på arbejdspladser indenfor velfærdsområdet.
Hvorfor skal I deltage?
På workshoppen vil I få hjælp til at afklare jeres specifikke behov, få inspiration til nye løsninger og modtage rådgivning, der er tilpasset jeres situation og arbejdsplads.
Derudover vil I få:
- Støtte til at få en god og produktiv arbejdsdag
- Hjælp til at fastholde medarbejdere
- Konkrete råd til at mindske fysiske belastninger og smerter blandt medarbejderne
- Brugbare redskaber til at forbedre tonen på jeres arbejdsplads